Publizon

Senest opdateret: 21-08-2017

OM PUBLIZON

Publizon, som er ejet af Gyldendal og Lindhardt og Ringhof, er udbyder af Danmarks største distributionsløsning for e-bøger og lydbøger.

UDFORDRINGEN

Det er sin sag at håndtere modtagelse og videredistribution af tusinder af e-bøger og lydbøger og samtidig holde styr på millioner af transaktioner og afregninger mellem forlag, forhandlere og biblioteker. E-bøger og lydbøger findes i mange forskellige formater og skal kunne læses og lyttes til på mange forskellige platforme uden at gå på kompromis med sikkerheden.

LØSNINGEN

Løsningen består af mange delsystemer, services og komponenter, som er udviklet i tæt samarbejde med Publizon siden lanceringen af første version i 2008. Kernekomponenterne i den samlede løsning består af: 

- Et indleveringssystem til forlagene, som indsender digitale udgivelser via standardformater kendt i bogbranchen (ONIX, EPUB, PDF, MP3 etc.). 

- Grænseflader/API'er til videredistribution til forhandlere, biblioteker og andre distributører såsom Google og Apple - Streamingbaseret Reader og Player til læsning og lytning af e-bøger/lydbøger.

- Konverteringssystem til omformning mellem forskellige filformater og kvaliteter. 

- Transaktionshåndtering og økonomistyring samt håndtering af forskellige former for rabatter, herunder præstations- og mængderabatter. 

- Business Intelligence-rapportering (SiSense), Sikring mod piratkopiering (DRM-beskyttelse via Adobe Content Server og vandmærkning). 

- Generering af og indløsning via aktiveringskoder. Løsningen agerer backend til eReolen.dk og eReolens apps.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Ring til os på: +45 88441000 eller send en mail til: hej@pragmasoft.dk for at få mere at vide.